Pressemeddelelse
Norman Danmark
10. marts 2006, kl. 21.00
Virusanalytikere hos Norman slår nu alarm på grund af ny trojansk hest, der installerer børnepornografisk film
En ny trojansk hest kaldet "W32/Agent.ULL" har netop vist sig at indeholde videodata af børnepornografisk karakter. Den gemmer sig bag filnavnet "childporn********movie.mpeg.exe" og antyder således, at indeholdet er ulovligt. Men formålet med trojaneren er ikke at sprede videomaterialet. Mens videoen kører, downloader og installerer trojaneren en hel vifte af ondsindede software-komponenter, blandt andre falske antispyware-programmer som "Spysheriff" og BraveSentry.
- Mange internet-brugere er tiltrukket af ulovlige data - alene af den grund af de er ulovlige. Det er netop den mekanisme, der bliver spillet på her. Filnavnet lægger op til, at man med ét klik får adgang til dybt ulovlige data, og det lokker altså nogle brugere i fælden, siger Bjarne Monrad, direktør for Norman i Danmark.
Trojaneren spreder ikke sig selv, men kræver direkte handling fra afsender eller modtager. For eksempel ved download fra fildelingsnetværk eller nyhedsgrupper, eller som vedhæftning på en email. Den er også kendt under navnet "Trojan-Dropper.Win32.Agent.yf" og har en størrelse er 193.536 bytes.
W32/Agent.ULL er netop blevet opdaget af Normans proaktive SandBox-teknologi, der analyserer virusser, orme og trojanere ud fra deres adfærd.
Norman kategoriserer i øjeblikket W32/Agent.ULL i risikogruppen medium.
Der er flere oplysninger om W32/Agent.ULL på adressen: http://www.norman.com/Virus/Virus_descriptions/31222
Om Norman
Norman ASA er blandt af verdens førende virksomheder inden for informationssikkerhed. Selskabet udvikler og markedsfører produkter inden for kategorierne viruskontrol, firewalls, kryptering, antispam og antispyware. Norman har i dag over 12 millioner brugere verden over. Hovedsædet ligger i Oslo, og selskabet er repræsenteret gennem forhandlere og partnere i USA, Europa, Asien og Australien. Norman ASA er registreret på Oslo Stock Exchange (tic NOR) og blandt de danske kunder er TV Danmark, TDC og Bonus Energy. Se også www.normandk.com
For flere informationer, kontakt venligst:
Bjarne Monrad
Administrerende direktør, Norman Danmark
Tlf: 63110508/40860711
Email: bjarne.monrad@norman.no