Nogle af funktionerne i Norman Ad-Aware kan køres via kommandolinien, hvilket kan hjælpe systemadministratorer med nogle repetitive opgaver.

Navigér til C:\Programmer\Norman\Norman Ad-Aware SE Professional eller C:\Programmer\Norman\Norman Ad-Aware SE Plus (afhængig af den version du kører)

Den eksekverbare fil er ad-aware.exe og kommandoparametrene er som følger:

/smart
Udfører en Smart systemscanning.

/full
Udfører en fuld systemscanning.

/custom
Udfører en scanning med tilpassede Scanningsvalg, prædefineret af brugeren.

/ads
Udfører en ADS (Alternate Data Stream) scanning og er kun mulig på NTFS baserede diske/partitioner.

Hvis /ads bruges alene vil ADS scanningen køre med standardparametre (sti-elementer) fra Scanningsindstillinger.
Hvis /ads bruges med en sti som den første parameter, for eksempel %Ad-Aware.exe% "C:\test" /ads vil ADS scanningen køre i denne specifikke mappe.

/?
Viser en liste over mulige kommandolinieparametre i et vindue.

/help
Viser en liste over mulige kommandolinieparametre i et vindue.

/paths:"%pathsfile%"
%pathfile% angiver en tekstfil som inkluderer en liste med stier som skal scannes. %pathfile% kan også angive en fjern-ressource (over et netværk).

/sdump:"%destinationfile%"
Laver en fil som indeholder statusinformation på den angivne placering. Denne kommando kræver et destinationsfilnavn. Information, som tilføjes denne fil, inkluderer version, såkaldt build, den benyttede definitionsfil, tilgængelige tilføjelsesprogrammer, scanningsstatistik o.s.v.

+archives
Ser bort fra andre arkivscanningsindstillinger, så arkivfiler scannes.

-archives
Ser bort fra andre arkivscanningsindstillinger, så arkivfiler ikke scannes.

+auto
Udfører både scanning og fjernelse af objekter fuld-automatisk ved brug af automatisk karantæne og logfilsindstillinger angivet af brugeren.

+cskip
Udelader Conditional scanning.

+delay
Aktiverer forsinket indlæsning.

+diskonly
Udfører kun diskscanning. Vil ikke udføre nogen hukommelses/registreringsdatabasescanninger.

+log:"%destination%"
Laver en logfil på den angivne placering. Hele stiangivelsen skal sættes i citationstegn (" ").

+mru
Scanner for uvæsentlige risikoelementer og vil midlertidigt sætte brugerindstillinger for dette ud af funktion.

-mru
Scanner ikke for uvæsentlige risikoelementer og vil midlertidigt sætte brugerindstillinger for dette ud af funktion.

+nice+/-n
"+" øger prioriteten fra ABOVE_NORMAL_PRIORITY_CLASS til REALTIME_PRIORITY_CLASS
(henholdsvis +nice+1 eller +nice+2)
"-" mindsker prioriteten fra BELOW_NORMAL ned til IDLE
(henholdsvis +nice-1 eller +nice-2)

+nodefnotice
Der vises ingen advarsel for forældede definitionsfiler.

+noset
Scanningen vil ikke ændre nogen brugerdata.

+nowrite
Deaktiverer skrivning til disk. Udeladelseslister, cache og brugerpræferencer gemmes ikke, hvis denne parameter benyttes.

+prefs:"%file%"
Benytter en brugerdefineret præferencefil til scanningen. Komplette sti- og filnavnsangivelser skal angives i citationstegn (" ").

+procnuke
Udfører en aggressiv hukommelsesscanning. Ad-Aware vil prøve at deaktivere/terminere processer/moduler og slette disse omgående. Dette kræves eksempelvis for at kunne håndtere reciprokke processer. Parameteren deaktiverer også Explorer og genkendte moduler i forbindelse med fjernelsen, uanset om indstillingerne i ’Tweak’ er sat eller ej.

+ref:"%file%"
Benytter en bruger-angivet definitionsfil til scanningen. Komplette sti- og filnavnsangivelser skal angives i citationstegn (" ").

+remove:n
n skal være et tal mellem 0 og 10. Hvis denne bruges i kombination med /auto, vil kun indhold med et TAC index som er lig med eller højere end denne værdi automatisk blive fjernet.

+retv:[out]
Returnerer den højeste TAC rating for alle objekter fundet som en udgangsværdi.

+safeload
Indlæser den minimale konfiguration for at Ad-Aware kan køre. Udelader indlæsning af cache filer, udeladelseslister, tilføjelsesprogrammer og udvidelser. Hvis der er problemer med at starte Ad-Aware SE på den normale måde, kan denne kommando benyttes.

+sd
Sender en sti som skal scannes til en allerede indlæst Ad-Aware.

+silent
Kører Ad-Aware uden at vise det grafiske brugerinterface og scanner automatisk uden at fjerne de detekterede objekter.

+update
Kontrollerer om der er nye definitionsfiler tilgængelige og henter dem ved opstart af Ad-Aware SE.