Du kan selv tilføje hjemmesider i Sites.txt ved at benytte en teksteditor som for eksempel Notesblok. Sådan kan du også rette i eller fjerne eksisterende elementer; for at gøre dette: 

  • Luk Ad-Watch og Ad-Aware (Ad-Watch skal afsluttes helt - ikke blot minimeres) 
  • Navigér til C:\Programmer\Norman\Norman Ad-Aware SE Plus
    eller
    C:\Programmer\Norman\Norman Ad-Aware SE Professional afhængig af den version som du benytter 
  • Lokalisér den nuværende Sites.txt 
  • Åbn Sites.txt ved at dobbeltklikke på filen, hvorefter denne vil åbnes i Notesblok 
  • Du vil se en lang liste over navne og IP-adresser; disse er de sider der bliver kontrolleret for. Du kan tilføje nye emner enten ved indtastning eller ved at kopiere de adresser som du ønsker at blokere. Vi anbefaler at du placerer egne tilføjelser i toppen af listen, så du let kan holde øje med disse. 
  • Når du er færdig med at modificere Sites.txt skal du gemme og lukke filen 
  • Start Ad-Watch

Bemærkninger til ændringer i Sites.txt filen

Husk at Ad-Watch benytter implicitte ’wildcards’ for alle emner i Sites.txt filen, hvilket tillader Ad-Watch at blokere for uønskede popups ganske effektivt.

Derfor vil emnet...

doubleclick.net

... blokere for popups som stammer fra hvilken som helst af de følgende adresser:

http://pop-up.doubleclick.net/
http://doubleclick.net/  
http://pop.ads.doubleclick.net  
http://www.doubleclick.net/popups/ads.asp