Norman Sandbox genbruger moduler fra scannermotoren, emulatoren og den virtuelle hukommelsesstyring.

Norman Sandbox programkomponenterne er lokaliseret i en af virusdefinitionsfilerne (NVCBIN.DEF). Sandbox-modulerne fylder mindre end 160 KB komprimeret. Hukommelsesforbruget er ca. 4 MB pr. scanningstråd. Da vi kører Sandbox gennem emulation er hastighed af største betydning. På en 700 MHz PIII emulerer Sandbox over en million instruktioner i sekundet. På en 2 GHz P4 emulerer Sandbox over 3 millioner instruktioner i sekundet. Vi har designet Norman Sandbox til at reducere antallet af emulationscykler - særligt i forbindelse med ’rene’ filer - og dette finder til stadighed sted.

Tidlige tests i udviklingsfasen viste at brug af Norman Sandbox på alle eksekverbare filer på en almindelig harddisk forøgede scanningstiden med omkring 40%. Når man tager arbejdsmængden for Norman Sandbox og de betydelige fordele af tidlig detektion af ukendte avancerede orme og virus i betragtning, opfatter vi ikke hastigheden som et problem.